Christoffer stod udenfor skolens store hoveddør med et let bankende hjerte. Han havde i flere uger tænkt på sin allerførste skoledag – ikke kun på pensler og farveblyanter, men også på klasselokalet, skolemaden og alle de nye kammerater, han skulle møde.

“Mor, er du sikker på, jeg er klar?” spurgte han stille og strammede grebet om sin rygsæk, hvor hans yndlingsfigur–en lille blå robot–lå gemt. “Jeg er så spændt, men også lidt nervøs.”

Hans mor smilede opmuntrende. “Du er helt klar, min skat. Bare husk at lytte til læreren og vær åben over for at få nye venner.”

Da de trådte ind i det nymalede klasselokale, bemærkede Christoffer straks den glade snak mellem børnene. På en reol i hjørnet stod forskellige former for legetøj–fra dukker til byggelegetøj–og på væggen hang farverige plakater med alfabetet og tal.

“Godmorgen, Christoffer,” sagde den imødekommende lærer, Frøken Lund. Hun havde kridthvid tavle og en mappe med skemaer foran sig. “Du kan sætte dig her ved siden af Julie. Hun er også ny i klassen.”

Christoffer satte sig ned og mødte Julies blik. Hun smilede svagt, mens hun rykkede sig lidt tættere på for at vise ham et lille stykke legetøj, hun også havde i sin taske. Det var en miniudgave af hendes yndlingsbamse.

“Hej,” sagde Christoffer tøvende. “Det der ser hyggeligt ud. Må jeg se?”

Julie rakte ham bamse-figuren. “Den er min heldige mascot. Mine forældre gav mig den, fordi jeg også var lidt nervøs.”

“Meget sød,” svarede Christoffer og nikkede ivrigt. “Jeg har en robot i min taske. Måske kan vores to figurer lege sammen i frikvarteret?”

Julie lyste op i et grin. “Ja, det ville være sjovt! Jeg kender ikke så mange her, så det er dejligt, du vil lege.”

Frøken Lund bankede let med en pegepind på tavlen for at få hele klassens opmærksomhed. “Godmorgen alle sammen, og velkommen til jeres første skoledag! Inden vi går i gang, skal vi lige repetere vores klasseregler. For det første: Vi respekterer hinandens ting og hinanden. Nummer to: Vi rækker hånden op, når vi vil sige noget i timen. Og til sidst: Vi hjælper hinanden, når nogen har brug for det.”

Christoffer fulgte med og tog sig i at nikke energisk. Han kunne godt lide idéen om at hjælpe sine klassekammerater, og faktisk glædede han sig til at lære mere om, hvordan en skoledag foregik.

“Christoffer,” sagde Frøken Lund pludselig. “Hvordan har du det på din første dag?”

Han vendte sig usikkert om. “Jeg er lidt spændt, men jeg er sikker på, at det nok skal gå godt.”

“Det er jeg også helt sikker på,” sagde hun og smilede roligt. “I dag vil vi lære hinandens navne og skrive vores første bogstaver. Og hvis der er noget, du er i tvivl om, skal du bare række hånden op.”

Første time bestod af en introduktionsleg, hvor de lærte hinandens navne og yndlingsaktiviteter. Nogle børn var vilde med at male, andre elskede at læse historier.

I frikvarteret løb Christoffer og Julie straks hen til en bænk i gården, hvor en anden dreng, Malik, sad med sin action-figur.

“Hej, må vi sidde her?” spurgte Christoffer venligt.

“Ja, selvfølgelig,” svarede Malik, der kiggede nysgerrigt på deres legetøj. “Hvad har I med?”

Julie viste stolt sin bamse, og Christoffer knappede sin taske op for at finde robotten. “Det her er Robo. Han kan skrue på sine arme og affyre laserskud, hvis man bruger fantasien!”

Malik smilede og pegede på sin figur. “Min hedder Turbo. Det er en superhelt, der kan løbe hurtigere end alle andre.”

De tre nye venner lod deres figurer ‘kæmpe’ mod en usynlig fjende, mens de leende glemte alt om nerver og usikkerhed. Snart deltog flere elever i legen, og skolen føltes pludselig meget mere hjemmevant.

Efter frikvarteret ringede klokken, og Frøken Lund klappede i hænderne for at få ro. “Godt, alle sammen. Nu er det tid til at snakke om, hvordan en almindelig skoledag ser ud. Vi starter med dansk, dernæst matematik, og om eftermiddagen fortsætter vi med kreative fag som billedkunst.”

Christoffer kiggede over på Julie, der ligeledes så ud til at glimte af spænding ved tanken om at male. Han følte en varm glæde ved at have fundet nye venner, leget med sine yndlingstøjdyr og begyndt at forstå klassens regler.

Da dagen var omme, stod Christoffer med sin mor ved skolens port. “Jeg vil fortælle alt om det derhjemme,” sagde han højt, nærmest overstrømmende af glæde. “Jeg lærte nye regler, fik nye venner og fik lov til at lege med julies bamse og Maliks action-figur. Det var slet ikke så skræmmende, som jeg troede!”

Hans mor nikkede og gav ham et varmt kram. “Det lyder som om, du allerede er faldet godt til, Christoffer.”

Mens de gik hjem, tænkte Christoffer på alt det, han glædede sig til: Leg i skolegården, nye fag som natur/teknologi og musik, og vigtigst af alt de venskaber, der var på vej til at blomstre. Hans første skoledag var forbi, men han var sikker på, at det kun var begyndelsen på et spændende, nyt kapitel.