Sofia var meget spændt. Hendes mor havde inviteret hele familien til et særligt træf i deres hus. Sofia hjalp med at stille en stor gryde og mange tallerkener på bordet i køkkenet. Hun var glad for at se sin onkel og tante, som kom langvejs fra.

Da de alle sad i stuen, sad Sofia ved siden af sin far på sofaen. Hendes far smilede og spurgte: “Er du tilfreds med at se alle i dag?”

“Ja, far,” svarede Sofia. “Jeg er meget glad. Jeg har savnet onkel Hans og tante Louise.”

Onkel Hans gav Sofia et stort knus. “Det er godt at være her,” sagde han. “Jeg har taget en lille gave med til dig.”

Sofia åbnede pakken og så en ny bog. Hun blev meget stolt. “Tusind tak, onkel,” sagde hun. “Jeg elsker at læse.”

Imens sad tante Louise på en stol i køkkenet sammen med Sofias mor. De snakkede om gamle dage og grinede højt. Sofias mor fandt en kasse med gamle fotos frem og viste dem til de andre.

“Kan du huske den her ferie?” spurgte hun Louise og pegede på et billede.

“Nårh ja,” udbrød Louise. “Det var en fantastisk sommer!”

Efter de havde spist sammen, gik børnene ud i haven for at lege. De voksne hjalp med at rydde af bordet og vaske op. Sofias bedstefar sad på en bænk og kiggede på alle med et lille smil. Han var meget lykkelig for at se sin familie forenet.

Til sidst samlede de sig omkring køkkenbordet til dessert. Sofia følte sig tryg og elsket sammen med sin familie. Hun glædede sig allerede til næste gang, de alle kunne mødes igen.