En uventet ankomst

Lise trådte forsigtigt ind i kirken en mandag eftermiddag, mens hun mumlede: “Jeg håber, præsten ikke er alt for travl.” Hun havde en lille pose i hånden, som raslede af skinnende plastikgenstande. Kirken var tom, bortset fra en let summen fra ventilationssystemet. Pludselig dukkede præsten, Jonas, op bag hende.

“God eftermiddag, Lise,” sagde Jonas med et smil. “Hvad kan jeg hjælpe dig med i dag? Er det en bøn, du har brug for, eller skal du måske bruge en støvsuger?”

Lise rystede på hovedet og lo. “Nej, jeg har brug for et godt råd. Jeg har fået et… skal vi kalde det et lille problem.”

Det komiske dilemma

Lise kiggede rundt og sænkede stemmen. “Det hele startede i går efter gudstjenesten. Jeg tog en ekstra pose slik fra børnebordet, og nu føler jeg, at jeg har begået en synd. Jeg plejer at samle slik til søndagsskolen, men denne gang tog jeg for meget.” Hun så skyldbetynget ud.

Jonas kløede sig på hagen. “Vi har alle vores små fejltrin. Men fortæl mig, føles det virkelig alvorligt for dig? Har du bedt om tilgivelse?”

Lise sukkede. “Jeg bad en bøn i morges, men jeg har det stadig dårligt. Jeg vil gerne gøre det godt igen. Måske skal jeg donere en ekstra pose til menighedens fællesskab i morgen?”

Præsten nikkede anerkendende. “Det er en god idé. Men måske skal du også dele lidt af det slik her i kirken i dag, bare for at vise din vilje til at rette op. Så skaber du både glæde og understreger dit fællesskab med menigheden.”

Humor og forsoning

“Du har ret,” sagde Lise med et grin. “Men hvad nu, hvis nogen allerede har spist alt slikket, før jeg får det delt ud?”

Jonas rystede på hovedet i sjov. “Så må du finde endnu en pose og bede om endnu mere tilgivelse. Og du skal nok overveje at undgå slikbordet, hvis du ikke kan modstå fristelsen!”

Lise slog en latter op. “Det er en aftale! Tak for din hjælp. Jeg går straks hen og deler slikket. Jeg vil også lige skrive en lille seddel til menigheden, så de ved, at jeg vil gøre mit bedste for at undgå fristelser i fremtiden.”

Præsten klappede Lise på skulderen. “Husk, at vi alle sammen laver fejl. Vigtigst er, at du prøver at gøre bedre næste gang. Og så skader det aldrig at have en smule humor!”