En komisk rejse til Portugal

Pedro havde altid drømt om at besøge Portugal. Da han endelig steg ud af flyet i Lissabon, var hans vigtige rejsetaske allerede på afveje. Han sov dog roligt om natten – ifølge lufthavnspersonalet var tasken nu i Madrid, men de lovede, at den nok skulle finde vejen til Portugal.

Kaos allerede ved ankomsten

“Her står jeg,” tænkte Pedro, “i Portugal uden shorts og solcreme. Jeg må vist hellere købe nye i en fart.” Men da han forsøgte at købe solcreme i en lille butik, pegede ekspedienten på en pakke ris. Pedro grinede og indså, at hans portugisiske nok trængte til en opfriskning.

• Pedro (på dansk): “øh… Solcreme, tak?”
• Ekspedient (på portugisisk): “Desculpe? Du vil købe ris?”

Pedro måtte mime, hvordan han smurte sin arm, og ekspedienten nikkede hurtigt.

Kulturmøder og mærkelige madvaner

Senere blev Pedro inviteret på middag af en lokal ven, Sofia. Hun fortalte ham spændende historier om portugiseres afslappede spisetider og deres kærlighed til frisk fisk.

• Sofia: “Vi spiser ofte aftensmad sent, måske klokken ni eller ti. Er du klar på det?”
• Pedro: “Selvfølgelig! Jeg spiser normalt klokken seks, men jeg er altid klar til nye oplevelser!”

Da de endelig spiste, var bordet fyldt med grillet sardiner, friterede rejer og den berømte Pastel de Nata til dessert. Pedro tog en stor bid af kagen og udbrød:

“Hvorfor får vi ikke noget så lækkert i mit land til hverdag?”

Sofia lo og forklarede, at søde kager var helt normale i Portugal, selv som morgenmad!

En udflugt til kysten

For at udforske den portugisiske geografi tog de to på en dagstur til byen Cascais ved kysten. Den lange sandstrand, de gyldne klipper og det blå hav imponerede Pedro.

“Det her er nok den smukkeste kyst, jeg nogensinde har set,” sagde han, mens han forsøgte at smøre solcreme (nu den rigtige slags) på sine ører.

De gik en tur og fandt en lille bod, der solgte nøgleringe formet som sardin dåser. Pedro kunne ikke modstå fristelsen og købte ti stykker.

• Sofia: “Skal du bruge dem til gaver?”
• Pedro: “Måske… men de er også perfekte sovekammerater, hvis min taske ikke dukker op!”

En uforglemmelig rejse

Til sidst besluttede Pedro, at intet kunne slå følelsen af at se solnedgangen over Atlanterhavet med en Pastel de Nata i hånden. Han fik endda sin bagage tilbage – dog først dagen inden hjemrejsen. Men trods alt var han taknemmelig for oplevelsen.

“Hvis jeg skal blive ved med at miste min bagage for at få sådanne eventyr, så lad gå,” spøgte Pedro.

Og sådan endte en mildt kaotisk, men meget morsom rejse til Portugal fyldt med nye venskaber, sjove sprogforviklinger og fantastisk mad.