Maria kiggede på uret. Klokken var kun ti om formiddagen, men hun havde allerede udført flere vigtige opgaver i Krybdyrhuset. Hun var ansvarlig for at passe slanger, øgler og skildpadder i zoologisk have. Denne morgenvagt krævede dog en særlig indsats, fordi en ny praktikant, Jonas, startede i dag.

“Jonas,” sagde Maria roligt og vinkede ham hen, “kan du hjælpe mig med at flytte denne kongepyton? Vi skal kontrollere dens terrarium, så temperatur og fugtighed passer.”

Jonas nikkede ivrigt. “Selvfølgelig! Men er den ikke farlig?”

Maria smilede. “Nej, kongepytoner er rolige slanger, så længe vi håndterer dem korrekt. Vi bruger altid beskyttelseshandsker, og vi bevæger os i rolige, stabile bevægelser.”

Maria gav Jonas et par handsker og viste ham, hvordan han skulle støtte slangens krop, mens de bar den over i et midlertidigt bur. Inden længe var slangen sikkert placeret, og de kunne inspicere terrariet.

“Vi skal sikre, at varmelampen fungerer optimalt,” forklarede Maria. “Krybdyr er vekselvarme, så de er afhængige af eksterne varmekilder. Og husk at tjekke vandskålen.”

Jonas tændte lampen igen. “Det ser ud til, at termostaten ikke var helt korrekt indstillet. Jeg justerer den lige et par grader.”

Efter at have ordnet pytonens hjem gik de videre til den store skildpaddeindhegning. Maria bemærkede, at én af skildpadderne havde fået en lille rift på skjoldet.

“Vi bliver nødt til at rense såret,” forklarede hun. “Skildpadder kan blive inficeret, hvis vi ikke passer på. Hent venligst førstehjælpskassen med desinfektionsmiddel.”

Jonas løb af sted og kom tilbage med kassen. Imens forberedte Maria en lille sprøjte med mildt antiseptisk væske. Hun og Jonas samarbejdede om at rense såret, mens skildpadden forsøgte at trække sig tilbage i sit skjold.

“Det er normalt, at de reagerer sådan,” sagde Maria roligt. “Vi skal bare gøre det langsomt, så den ikke bliver stresset.”

Efter behandling satte de skildpadden tilbage, så den kunne spise sin daglige portion grøntfoder. Maria noterede i logbogen, at den var blevet behandlet.

Senere på dagen kom en gruppe besøgende forbi. En lille dreng pegede på en stor øgle og så både fascineret og nervøs ud. Jonas, der nu følte sig mere sikker, forklarede: “Det er en tegus, som er en art af store øgler fra Sydamerika. De har brug for varmt klima, så vi har installeret et kraftigt varmesystem i netop dette bur.”

Den lille dreng smilede og spurgte forsigtigt, “Kan den bide?”

Maria trådte til og forklarede: “Alle dyr kan bide, hvis de føler sig truede. Men i zoologisk have sørger vi for at give dem de rette forhold og pasning, så de føler sig trygge. Vi går roligt frem og følger altid vores sikkerhedsregler.”

Da dagen nærmede sig sin afslutning, satte Maria sig på en bænk uden for Krybdyrhuset sammen med Jonas. De gennemgik dagens opgaver og evaluerede, hvordan samarbejdet var gået.

“Du gjorde det godt i dag,” sagde Maria anerkendende. “Men husk at holde tempoet: Find en god rytme mellem at udføre opgaverne og at give dyrene ro. Alt i Krybdyrhuset kræver tålmodighed og fokus.”

Jonas nikkede smilende. “Jeg kan mærke, at man skal have ro og overblik for at passe de her dyr korrekt. Det var spændende at få lov til både at håndtere slanger og hjælpe skildpadderne!”

Maria rejste sig og rakte ham hånden. “Lad os gøre klar til i morgen. Næste gang skal du selv prøve at undervise i sikkerhed for besøgende. Vi fortsætter roligt, men effektivt – det er den bedste måde at håndtere reptiler på.”