Mikkel og Lisette var på vej ud til et område, hvor et gammelt handelsskib fra 1700-tallet angiveligt var sunket. De havde pakket alt deres dykkerudstyr: iltflasker, dykkermasker og svømmefødder. Begge var spændte på at udforske vraget, som var fyldt med historie og hemmeligheder.

“Jeg har hørt, at strømmen her kan være ret stærk,” sagde Mikkel, mens han kontrollerede sit trykmåler. Lisette svarede forsigtigt: “Ja, vi skal nok passe på skarpe skaller og gamle fiskenet også. De kan sætte sig fast i dragten.”

Da de endelig dykkede ned, blev de straks slået af synet af den enorme skibsstævn. Tykke lag af tang og koraller dækkede træet, og små fisk svømmede roligt rundt. Lys fra deres dykkerlygter afslørede rustne kanonkugler og rester af gamle kister. Det var næsten som at træde ind i en anden verden.

Pludselig opdagede Lisette noget under en løs planke. “Mikkel, se her!” udbrød hun i sin dykkermaske. Mikkel svømmede hurtigt hen til hende. Under plankens kant gemte sig en lille, forseglet æske, og inden i var der et sølvkompas med et indgraveret bogstav. De stirrede på hinanden med store øjne.

“Tror du, det er værdifuldt?” spurgte Lisette ivrigt. Mikkel trak på skuldrene og gestikulerede, at de måtte op til overfladen for at undersøge det nærmere. Men netop som de vendte sig for at svømme op, dukkede en enorm rokke frem fra en mørk sprække. Den svævede elegant forbi dem, og de holdt begge vejret i forbavselse.

Med fornyet energi og en følelse af gys svømmede Mikkel og Lisette roligt tilbage mod båden. De havde ventet at finde en rolig, historisk skat, men i stedet fik de en uventet oplevelse og et mystisk sølvkompas med hjem.