En kort historie om Anna, der er 80 år gammel og husker sin barndom under Anden Verdenskrig. Hun oplever aldring og helbredsproblemer, men bevarer gode minder.

Et langt liv i korte minder

Jeg hedder Anna. Jeg er 80 år gammel. Jeg bor i et lille hus. Jeg tænker ofte på mit liv. Jeg husker min barndom. Jeg var et barn under Anden Verdenskrig. Min familie var bange, men vi holdt sammen.

Nu er jeg gammel. Jeg har svage knæ og ondt i ryggen. Jeg går langsomt og har brug for en stok. Men jeg er glad for mine gode minder.

En dag kommer min ven, Peter, på besøg.

Peter: Hej Anna, hvordan har du det?

Anna: Jeg har det fint, men jeg føler mig træt. Jeg tænker på gamle dage.

Peter: Hvad husker du?

Anna: Jeg husker min familie. Vi delte mad og hjalp hinanden under krigen.

Peter: Det lyder svært, men også godt, Anna.

Anna: Ja, det var svært. Men vi var sammen, og det gjorde os stærke.