Jonas var ny i jobbet som parkbetjent i Grønslugten Nationalpark. Hans kolleger kaldte ham for “Junior Ranger”, fordi han altid havde et stort smil på læben og en taske fuld af snacks. “Du holder vel ikke bjørnene væk med kiks og chokolade, vel?” spurgte hans kollega Tanja og grinede.

“Det har jeg faktisk overvejet,” svarede Jonas spøgende. “Men jeg tror, jeg beholder maden til mig selv.”

Klokken otte om morgenen begyndte Jonas sin rundering. Første opgave var at tjekke, om nogen fodrede egern ulovligt. Han fandt hurtigt en familie, som kastede stykker af toastbrød til et sødt lille egern. “Undskyld, men det er faktisk forbudt at fodre dyrene,” sagde Jonas høfligt.

“Åh, det anede vi ikke,” sagde faderen og holdt en hel pakke toast under armen.

“Bare rolig,” smilede Jonas, “men I må beholde brødet selv. Egernene her i parken har masser af naturlig mad. De får helt sikkert ondt i maven af toastbrød.”

Derefter gik Jonas videre til floden, hvor han skulle kontrollere, om ingen fiskede uden licens. Pludselig hørte han råb. En fisker var blevet viklet ind i sin egen snøre. “Hjælp! Jeg ligner et levende fiskenet!” råbte manden. Jonas kunne ikke lade være med at grine lidt, men han hjalp ham straks.

“Officielt ville jeg normalt give en advarsel for forkert brug af udstyr,” sagde Jonas, mens han pakkede snøren sammen, “men du har vist fået straf nok for i dag.”

Da eftermiddagen kom, besluttede Jonas at tjekke lejrpladsen for ulovlige bål. En gruppe unge stod ved en forkert anlagt bålplads. “I ved godt, at man ikke må lave bål her, ikke?” spurgte Jonas.

“Undskyld, vi vidste ikke, at denne zone var lukket,” sagde en af dem. “Vi manglede et sted at grille pølser.”

Jonas forklarede dem de rigtige regler. “Hvis I vil tænde bål, skal I bruge den officielle bålplads. Og husk at slukke bålet ordentligt med vand. Vi vil ikke brænde hele skoven ned, vel?”

“Nej, det ville passe dårligt i aftenens program,” svarede en af de unge med et grin, mens de ryddede op efter sig.

Til sidst mødte Jonas sin chef, Søren, der så alvorlig ud. “Jonas, hvordan har din første uge været?”

Jonas trak på skuldrene. “Jeg har mødt en toast-kastende familie, en levende fiskenetmand og en festglad gruppe, der forsøgte at grille pølser i den forkerte zone. Så jeg vil sige, at jeg holder dyrene trygge, naturen ren og én fisker mindre indviklet i snøre. Alt i alt en ret god dag.”

Søren smilede. “Det lyder, som om du er ved at finde dig godt til rette. Bare husk at bevare din humor – den er guld værd herude i skoven.”

“Det har jeg i hvert fald tænkt mig,” svarede Jonas. “Ellers risikerer jeg at kede både fisker og egern.”