Mads er en ung gademusikant, der spiller guitar på hjørnet af en travl gade. Det er vinter, og sneen falder tungt. Mads mangler penge og bor i et lille værelse uden varme. Han bruger sin musik til at tjene lidt mønter. Hver dag laver han musikalsk improvisation, så folk stopper op og lytter.

En eftermiddag kommer en politimand hen til ham. Politimanden siger: “Du larmer for meget her. Du forstyrrer trafikken.” Mads bliver nervøs. “Undskyld, hr. Jeg har brug for at spille for at tjene penge,” svarer han forsigtigt.

Politimanden kigger på Mads’ tynde frakke. “Du skal have en tilladelse for at buske. Ellers bliver du bedt om at flytte dig.” Mads mærker kulden bide i hans fingre. Han ved ikke, hvordan han skal få råd til en tilladelse.

I ren desperation går han videre til et andet hjørne. Ingen kender ham her, men han prøver igen. Han synger sange om at være fattig og om at finde styrke. Imens sneen lægger sig på hans skuldre, fortsætter Mads med at spille. Han føler sig træt, men han nægter at opgive. Hver tone giver ham håb. Den hårde vinter kan ikke tvinge hans musik til at tie.