Introduktion

Dyrlæge Morten var vant til at arbejde med alt fra hunde og katte til mere usædvanlige patienter som papegøjer og slanger. Men en mørk efterårsaften fik han et opkald, der i høj grad skilte sig ud fra hans normale rutine.

Det mystiske opkald

Telefonen ringede i klinikken, netop som Morten var ved at rydde sit bord.

“Dyrlæge Morten, god aften,” sagde han træt.

“De er nødt til at hjælpe mig,” hviskede en fremmed stemme. “Det handler om en sjælden krokodille… og den er meget syg.”

Stemmen lød desperat. Morten havde aldrig før behandlet en krokodille, men han var nysgerrig. Hvorfor hviskede personen, og hvorfor denne hemmelighedskræmmeri?

“Bare rolig,” svarede Morten. “Tag den direkte til min klinik.”

“Nej,” sagde stemmen. “Jeg kan ikke komme dér. Mød mig i lagerbygningen ved havnen.”

Morten havde en dårlig fornemmelse, men han vidste, at en farlig, eksotisk patient ikke kunne vente.

I lagerbygningen

Senere samme aften ankom Morten til en forladt lagerbygning. Indenfor ventede den fremmede mand med et stort bur. Indeni kunne Morten se en krokodille. Dens skæl på ryggen så mat og skrøbelig ud, og den trak vejret hurtigt.

“Den har høj feber,” sagde Morten, da han brugte sit stetoskop til at lytte til dyrets hjerte. “Har du nogen idé om, hvad der er galt?”

Manden undveg spørgmålet og pegede i stedet på krokodillens forben. “Kan du redde den?”

Undersøgelsen og behandlingen

Morten tog sin taske frem og gav krokodillen en beroligende injektion. Han mærkede dyrets kolde hud og undersøgte nøje dens tænder, hale og kløer. Et stykke af halehuden var betændt, og Morten mistænkte en infektion. Mens manden kiggede nervøst omkring, lavede Morten en hurtig diagnose.

“Jeg skal bruge antibiotika,” meddelte han roligt. “Den får medicinen i et par dage, og så skal den hvile. Men jeg bliver nødt til at se, hvor den bor, for at sikre, at omgivelserne er sikre.”

“Det kan jeg ikke,” sagde manden hurtigt. “Ingen må vide, hvor jeg holder den.”

Den uventede afsløring

Morten begyndte at mistænke, at manden holdt krokodillen ulovligt. Atmosfæren var tung af hemmeligheder. Men Morten var besluttet på at redde krokodillen:

“Hvis vi ikke passer ordentligt på den, kan den dø. Og det ville være synd for et så sjældent dyr.”

Manden sukkede. I det samme hørte de fodtrin udenfor.

“Skynd dig,” hviskede manden. “Vi bliver opdaget!”

Med hurtige bevægelser pakkede Morten sine instrumenter sammen og gjorde krokodillen klar til transport. Han vidste, at dyret skulle i sikkerhed, men han anede ikke, hvem der var udenfor, eller hvad de ville.

En flugt for livet

De listede mod udgangen, mens skridt lød tættere på. Pludselig bankede nogen hårdt på døren. Morten og manden trak krokodillens bur til siden og gemte sig bag nogle kasser.

“Vi må ud på bagvejen,” hviskede Morten. “Hold buret roligt, så krokodillen ikke vågner af bedøvelsen.”

I en hurtig bevægelse sneg de sig ud gennem en lille sidedør. Regnen silede ned, og krokodillens tænder glimtede i gadelygternes lys.

“Tak,” sagde manden, da de endelig var kommet ud på gaden. “Den her krokodille er min eneste ven.”

“Du er nødt til at fortælle politiet det,” svarede Morten. “Men først skal vi gøre den rask.”

Afslutning

Næste morgen var krokodillen indlogeret i Mortens klinik. Hemmeligheden var stadig ikke helt afsløret, men Morten fokuserede på dyrets bedring. Mens den fik sin medikament-behandling, vidste Morten, at nye spørgsmål ventede: Hvor kom den sjældne krokodille fra, og ville nogen forsøge at tage den igen?

En ting var sikkert: Morten ville ikke stoppe, før krokodillen var fuldstændig rask, og mysteriet var opklaret.