Jonas er en ny dyrepasser i zoologisk have. Han arbejder i krybdyrhuset, hvor terrarierne er fyldt med slanger, øgler og små krokodiller. En aften, da Jonas er ved at lukke, hører han en mærkelig lyd inde fra det store slangeområde. Det lyder som en raslen. Skulle alle slanger ikke sove?

Jonas kontakter sin kollega, Sara. Hun kommer hurtigt hen til terrariet.

“Jonas, hørte du den lyd?” spørger hun og lytter ved glasruden.

“Ja,” svarer Jonas nervøst. “Jeg tror, den store kongepython er urolig. Men hvorfor?”

De går sammen ind i baglokalet, hvor dyrenes foder og medicin opbevares. Jonas husker zoos retningslinjer for sikkerhed: altid have handsker på, når man håndterer foderet, og aldrig gå alene ind i terrarierne, når dyrene er aktive.

Pludselig ser Sara et lille hul i nettet over burene. “Se her! Måske er èn af øglerne sluppet ud,” siger hun med bekymring.

Jonas og Sara tjekker alle terrarier. De finder hurtigt en savanna-øglespor på gulvet ved siden af terrariet. Med forsigtighed følger de sporet hen til det varme lampe-område i hjørnet.

“Se, der er den!” Jonas peger på øglen, der gemmer sig i mørket. Den ser skræmt ud.

Med et roligt greb samler Jonas øglen op og lægger den forsigtigt tilbage i terrariet. “Du er vist en lille eventyrer,” hvisker han.

Sara smiler lettet: “Godt, at du var opmærksom. Jeg tror, hegnets maskestørrelse er for stor. Vi må fortælle chefen, at vi skal udskifte nettet med noget mere sikkert.”

Næste morning sørger Jonas for at dobbelttjekke alle bure og skrue terrariets låg ordentligt fast. Han lærer, at selv små huller kan give store problemer. Men mysteriet er opklaret, og reptilernes hjem er igen sikkert.

Dagen efter fortæller Jonas historien til de besøgende. De lytter spændt, mens han forklarer om krybdyrs biologi, pasning og fodring. Jonas er stolt over at passe på de fascinerende dyr og holde zooen sikker for både dyr og gæster.