I skæret fra den glødende esse stod smeden Harald med svedperler langs panden. Hans kraftfulde slag mod jernet fyldte værkstedet med en rungende lyd, der vidnede om hårdt arbejde og mange års erfaring. Den kulfyrede esse blussede, og en skarp lugt af glødende metal blandede sig med den tørre luft. Harald var kendt for sin præcision, og folk fra hele lenet opsøgte ham for hans dygtige håndværk.

Med en stor tang løftede han det rødglødende jernstykke op fra ilden og lagde det omhyggeligt på ambolten. Hans lærling, Sigurd, stod ved siden af og tørrede sin pande med et linnedstykke. “Mester,” sagde Sigurd, “er det rigtigt, at dette sværd er bestilt af landgreven selv?” Harald bankede rytmisk løs på metallet med sin tunge hammer, før han svarede: “Ja, men det er ikke blot et almindeligt sværd. Landgreven vil have det bedste stål, for han planlægger at forære det til en allieret hertug.” Ifølge rygtet ville dette sværd sikre en vigtig alliance i det strengt hierarkiske feudale samfund.

Harald forklarede, at hemmeligheden bag et godt sværd lå i metallurgien – valg af den rette legering og den korrekte temperatur under hærdningen. Ved flere gentagne opvarmninger og nedkølinger kunne man opnå den nødvendige hårdhed og smidighed. “Pas på ikke at brække klingen,” advarede Harald, da Sigurd forsøgte at hjælpe med at forme sværdets spids.

Bønderne i området kunne ofte ikke betale i mønt, så Harald accepterede læs af brænde og småsække med korn som betaling. At være smed i denne tid krævede konstant tilpasning og dygtig fornemmelse for de værktøjer, man anvendte: hammer, tang, ambolt og ikke mindst essens ild. “Smedens fag kræver ikke blot rå styrke,” plejede Harald at sige, “men også tålmodighed, præcision og forståelse for metal.” Og netop disse egenskaber stod han med i dén glohede nat, hvor landgrevens nye sværd blev til, slag for slag.

Dagen efter trådte landgreven pompøst ind i værkstedet iført sit fine klæde af fløjl og brokade. Han strøg forsigtigt fingrene over den næsten færdige klinge, der skinnede i lyset fra den åbne dør. “Harald,” sagde han, “du og din lærling har overgået mine forventninger. Dette sværd vil bevise vores styrke og håndværksmæssige kunnen over for enhver allieret – og fjende.”